Nyhedsbrev 20. maj 2008



HENRIETTE PRÆSENTERER SIG SELV
Jeg hedder Henriette og er 40 år. Jeg er gift med Henrik på 44 år, der er tømrermester og sammen har vi 2 børn, Nadia på 16 år og Frederik på 12 år. Vi bor lige ved landevejen ud af Sorø mod Slagelse. Vores hus er fra 1912 og det er vi i gang med at sætte i stand. Vi har masser af plads og åbner derfor en fysisk butik ved siden af netbutikken.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg har altid interesseret mig for gamle møbler og vi har da også en del selv her i huset, som er blandet med nye møbler.

Der vil ske nogle ændringer i butikken. Netbutikken skifter navn til smuktogbrugt.dk. I store træk vil butikken fortsætte på samme måde, med gamle møbler som jeg vil sætte i stand, male og meget mere. Der vil komme ny brugskunst fra samme leverandører som tidligere. .Jeg har også helt nye varer og ideer til butikken, som I vil høre meget mere om senere.
Lige nu har jeg fået sandaler og sko hjem fra Lise Lindvig. Flot design og er meget lækre at have på.

Jeg vil samtidigt sige tak til Rikke og Jesper for, at de overdrager deres hjertebarn SmuktogBrugt til mig, og sige held og lykke med det, de nu skal i gang med. Venlig hilsen og på snarligt gensyn fra Henriette.

Stemning fra Henriettes hjemINGEN KORTBETALING I OVERGANGSPERIODEN
Da Dankort-aftalen skal overgå til Henriette, vil der gå et stykke tid, inden der igen kan handles med Dankort. I mellemtiden kan man handle via bankoverførsel efter aftale med Henriette. Hun kan kontaktes på tlf. 61261664 eller mail henriette@smuktogbrugt.dk.

ET STORT OG VARMT FARVEL FRA RIKKE OG JESPER
Vi vil gerne sige tusind tak for fire rigtig sjove år og tak for alle jeres positive tilbagemeldinger og handler. Vi kommer til at savne butikken, men vil samtidig nyde at kunne følge med i SmuktogBrugt.dk fra sidelinien. Henriette har en masse nye, gode ideer og varer på vej til os alle og det bliver sjovt for os at se den nye udvikling i butikken. Vi ønsker Henriette held og lykke.

Tak for alt fra Rikke og Jesper og hele vores hjælperskare i familien.

Stemningsbilleder fra Henriettes hjem.

Afmelding af nyhedsbrev kan ske fra forsiden af SmuktogBrugt.dk.
SmuktogBrugt.dk
Slagelsevej 98 - 4180 Sorø - Tlf: 6126 1664 - CVR: 28390440
Mail: henriette@smuktogbrugt.dk - Web: www.smuktogbrugt.dk